Vi skal ikke altid forblive som børn i vor kundskab og erfaring om åndelige ting. Vi skal ikke altid udtrykke os som et menneske, der lige har modtaget Kristus; men vore bønner og formaninger skal vokse i indsigt, efterhånden som vi får flere erfaringer om sandheden. Vi ville ikke synes om det, hvis et barn på ti år talte som et barn på seks, og hvor ville det være pinligt at høre udtryk for barnlig forståelse fra en, som var nået til modenhed. Når et menneske er blevet ældre, venter vi en tilsvarende indsigt hos ham, i forhold til hans år og muligheder. . .. Men hvis vi venter denne tilkendegivelse af voksende forståelse hos barnet, når det vokser til, burde vi så ikke også vente at se de kristne vokse i nåde og erfaring? ...