Til, alle tider, har Gud givet mennesker guddommelige åbenbaringer, for at han således kan nå sit mål ved gradvis at afsløre nådens lærdomme for sjælen. Den måde, han meddeler sandheden på, anskueliggøres ved disse ord: »Som morgenrøden er hans opgang vis.« Den, som vælger den plads, hvor Gud kan oplyse ham, går frem, så at sige, fra morgenens delvise dunkelhed til middagens fulde stråleglans. ... Ligesom solen går frem på sin bane med velsignelse og kærlighed, ligesom lysets gyldne stråler over strømmer himmelhvælvingen og gør skove og bjerge skønnere, mens den vækker verden ved at sprede nattens mørke, sådan burde Kristi efterfølgere gå ud til deres kærlighedsværk.