”Som universets øverste hersker har Gud fastsat love, ikke blot for styrelsen af alle levende skabninger, men også for naturens funktioner. Alle ting, hvad enten de er store eller små, levende eller livløse, er underlagt bestemte love, som der ikke kan ses bort fra. Der findes ingen undtagelser fra denne regel, thi intet, som guddomshånden har skabt, kan glemmes af det guddommelige sind. ..... Kun til mennesket, skabelsens mesterværk, har Gud givet en samvittighed, der kan fatte de hellige krav i den guddommelige lov, og et hjerte, der er i stand til at elske den fordi den er hellig, retfærdig og god, og af mennesket fordres der en villig og fuldkommen lydighed.