Kristus har givet sin menighed rige muligheder, så han kan blive rigt belønnet med ære fra sin genløste, dyrekøbte ejendom. Menigheden, der som gave har fået Kristi retfærdighed, er hans. opbevaringssted, hvor hans barmhjertigheds rigdom, hans kærlighed og hans nåde til slut skal vise sig i al deres herlighed. Det, som han forkyndte i sin forbøn: at Faderens elsker os lige så højt som ham selv, den enbårne Søn, og at vi skal være sammen med ham der, hvor han er, og bestandig være et med Kristus og Faderen, får den himmelske hærskare til at undres og er deres store fryd. Helligåndens gave, så rig, så fuldkommen og så stor, skal for hans menighed være som en mur af ild omkring dem, som helvedes magter ikke kan udrette noget imod. Kristus betragter sit folk i deres ubesmittede renhed og pletfri fuldkommenhed som lønnen for alle hans lidelser, for hans ydmygelse og hans kærlighed, og som fuldendelsen af hans ære, - Kristus, det store midtpunkt, hvorfra al herlighed udstråler. »Salige er de, som er indbudt til Lammets bryllupsmåltid.«