Løven fra Juda, som er så frygtelig for dem, der forkaster hans nåde, vil være Guds Lam for de lydige og trofaste. Ildstøtten, der spreder skræk og rædsel blandt overtræderne af Guds lov, er et tegn på lys og nåde og befrielse for dem, som har holdt hans bud. Den hånd, som rammer den oprørske vilje hårdt, har kraft til at udfri den, som er tro. Enhver, som er trofast, vil blive frelst. »Han skal sende sine engle ud med mægtig basunklang, og de skal samle hans udvalgte sammen fra de fire verdenshjørner og fra himlenes yderste grænser.« |