»Jeg er Alfa. og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden. Salige er de, som tvætter deres klæder, for at de kan få adgang til livets træ og gennem portene gå ind i staden.« Er dette ikke værd at stræbe efter? Hvis vi mister Himmelen, mister vi alt, og det er der ingen af os, der har råd til. Hvis vi holder os de evige glæder for øje, som venter den, der sejrer, og stoler på Kristus, mens vi stræber efter en fuldkommen personlighed, - tror I så, at vi kan blive ulykkelige? Skulle det mon gøre os ulykkelige at efterligne Kristi eksempel på selvfornægtelse og tjenersind? ...