Det var vor Herre selv, som lovede sine disciple: »Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg Igen og tager jer til mig.« Det var den medlidende Frelser, der i forudfølelse af sine disciples forladthed og sorg gav engle befaling om at trøste dem med forvisningen om, at han selv ville komme igen, ligesom han var faret op til Himmelen. Mens disciplene stod og stirrede anspændt opad for at opfange det sidste glimt af ham, som de elskede, blev deres opmærksomhed vakt ved disse ord: »I galilæiske mænd, hvorfor står I og ser op imod Himmelen? Denne Jesus, som er optaget fra jer til Himmelen, han skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare til Himmelen.« De fik nyt håb ved at høre engelens budskab. Disciplene »vendte tilbage til Jerusalem med stor glæde. Og de var stadig i helligdommen og priste Gud. ...« De frydede sig, ikke fordi Jesus var blevet skilt fra dem, og de var overladt til at kæmpe mod verdens trængsler og fristelser, men på grund af engelens forsikring om, at han ville komme igen.