»Og engelen, som jeg så stå på havet og på jorden, opløftede sin højre hånd imod himmelen og svor ved ham, som lever i evighedernes evigheder, som har skabt himmelen, og hvad deri er, og jorden, og hvad derpå er, og havet, og hvad deri er, at der ikke mere skal gives tid.« (Åb 10,5. 6, rev. overs. 1907.) Dette budskab forkynder afslutningen på de profetiske tidsperioder. Det var i sandhed en bitter skuffelse for dem, der ventede at se Herren i 1844 og så inderligt havde længtes efter hans tilsynekomst. Det var med i Herrens plan, at denne skuffelse skulle indtræffe. ...