Blandt andre synspunkter holdt de på, at de, som en gang var helligede, ikke mere kunne synde, og dette fremholdt de som evangelisk føde. Deres falske teorier, med vægten på deres forførende virkning, gjorde stor skade både for dem selv og for andre. De fik spiritistisk magt over dem, der ikke kunne se det forkerte ved disse smukt forklædte teorier. Det havde allerede anrettet store ulykker. Læren om, at alle er hellige, havde ført til den tro, at de helliges følelser aldrig var i fare for at blive ledet på vildspor. Resultatet af denne tro var en fuldbyrdelse af det onde begær i hjertet, som var langt fra at være rent i tanke og handling, skønt det ifølge bekendelsen var helliget.