Intet er mere til skade for sjælens interesser, dens renhed, dens sande og hellige opfattelse af Gud og det hellige og evige, end ustandselig at skulle være opmærksom på og hæve det frem, som ikke er fra Gud. Det forgifter hjertet og forringer forståelsen. Den virkelige sandhed kan med sin forædlende, højnende, helliggørende indflydelse på modtagerens karakter føres tilbage til sit guddommelige ophav. Han, som er kilden til al sandhed, bad således til sin Fader: »Ikke alene for disse beder jeg, men også for dem, som ved deres ord kommer til tro på mig, at de alle må være et, ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig, at også de må være et i os, så verden må tro, at du har sendt mig« (joh 17,20- 21).