Skriften lærer, at pavevældet skal genvinde sit tabte herredømme, og at forfølgelsens ild igen vil blive tændt ved hjælp af den såkaldte protestantiske verdens belejlige indrømmelser. I denne farlige tid kan vi kun bestå, når vi har sandheden og Guds kraft. . .. Udsigten til at komme i personlig fare og nød må ikke skabe fortvivlelse, men bør styrke Guds folks kraft og håb, for farens stund er det tidspunkt, da Gud vil give dem tydeligere beviser på sin magt. {2SM 367-370}