Når I hver dag lever i samfund med Gud, vil I lære at vurdere mennesker på samme måde som han, og den forpligtelse, I har til at gøre vel imod den lidende menneskehed, vil møde velvillig forståelse. I tilhører ikke jer selv, Herren har et helligt krav på jeres inderligste hengivenhed og jeres livs allerbedste tjeneste. Han har ret til at gøre brug af jer, både af jeres legeme og sjæl, til det yderste af, hvad I formår at præstere, til sin egen ære og forherligelse. Hvilket kors der end vil blive lagt på jer, . . . så må I bære det uden at knurre. ...