Helligånden åbenbarer sig aldrig på en sådan måde, i et sådant hurlumhej af støj. Det er Satans opfindelse for at dække over hans snilde metoder til at gøre den rene, oprigtige, opløftende, forædlende og helliggørende sandhed for denne tid virkningsløs. . . . Et hurlumhej af støj chokerer sanserne og forvansker det, som hvis det var ledet rigtigt, kunne være blevet til velsignelse. De sataniske agenters magt bliver blandet med bulder og spektakel for at blive til et karneval, og det kalder man Helligåndens gerning. ... De, som tager del i de såkaldte vækkelser, modtager indflydelser, som får dem til at rive sig løs. De kan ikke mere udtale sig om, hvad de før vidste om bibelske principper.