Herren kommer kapitel 241. 249.     Fra side i den engelske udgave.tilbage

29. august - Belæring fra helligdommen i himmelen.

Må Herren hjælpe os til at se nødvendigheden af at drikke af den levende kilde med livets vand! Dens klare vand vil forfriske og helbrede os og vederkvæge alle omkring os. O, gid hjerterne blot var bøjet af Guds Ånd! Hvis vi blot havde Guds ære alene for øje, hvilket væld af himmelsk lys ville da ikke strømme ind i vor sjæl! Den, der talte, som aldrig noget menneske har talt, var en lærer her på Jorden. Efter sin opstandelse var han lærer for de ensomme, skuffede disciple på vejen til Emmaus, og for de forsamlede i salen ovenpå. Han udlagde for dem, hvad der i skrifterne handlede om ham, og fik deres hjerter til at banke af ny og hellig glæde og håb. Fra det allerhelligste foregår der en omfattende undervisning. Guds engle bringer budskaber til menneskene. Kristus udfører tjeneste i helligdommen. Vi følger ham ikke ind i helligdommen, som vi burde. Kristus og englene virker i menneskebørnenes hjerter. Menigheden her oventil strider den gode strid på Jorden sammen med menigheden hernede. Der må foregå en renselse af sjælen hernede på Jorden svarende til Kristi renselse af helligdommen i Himmelen. {Brev 37, 1887}

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.