Før sin korsfæstelse forklarede Frelseren sine disciple, at han skulle dø og atter opstå fra graven. . . . Men disciplene forventede en verdslig befrielse fra det romerske åg, og de kunne ikke udholde tanken om, at han, i hvem deres forhåbninger var samlet, skulle lide en vanærende død. . . . I profetierne åbenbares fremtiden også for os lige så tydeligt, som den blev åbenbaret for disciplene ved Kristi ord. Profetierne beskriver klart de begivenheder, som er knyttet til nådetidens ophør og beredelsen for trængselstiden. Men til trods herfor kender tusinder af mennesker lige så lidt til disse betydningsfulde sandheder, som hvis de aldrig var blevet åbenbaret. {DSS 525. 526} |