Ligesom beboerne i Siddims dal drømmer folk om velstand og fred. »Det gælder dit liv,« lyder advarslen fra Guds engle; men der høres andre stemmer, der siger: »Tag det roligt, for der er ingen grund til ængstelse.« Mængden råber: »Fred og ingen fare!« mens Himmelen erklærer, at undergangen hastigt er ved at komme over overtræderen. Natten før ødelæggelsen levede slettens byer i sus og dus og spottede Guds sendebuds frygt og advarsler; men disse spottere omkom i flammerne. Den nat blev nådedøren for stedse lukket for Sodomas ugudelige, ligegyldige indbyggere. Gud lader sig ikke bestandig spotte, han vil ikke længe lade sig ringeagte. »Se, Herrens dag kommer, grum, med harme og brændende vrede; Jorden gør den til ørk og rydder dens synder bort.« Es 13,9. Flertallet i verden vil forkaste Guds nåde og vil blive genstand for en hurtig og uoprettelig tilintetgørelse. Men de, der agter på advarslen, skal bo »i den Højestes skjul og dvæle i den Almægtiges skygge«. Hans trofasthed er deres skjold og værge. SI 91, 1. 4. {PP 83}