Spottere viste hen til, hvad der foregik i naturen - til årstidernes uforanderlige rækkefølge, til den blå himmel, hvorfra der aldrig var faldet regn, til de grønne marker, som blev vederkvæget af nattens milde dug - og de råbte: »Taler han ikke i gåder?« I deres foragt erklærede de retfærdighedens forkynder for at være en vild fanatiker, og de fortsatte ivrigere end nogen sinde med deres fornøjelser og deres ondskab. Men deres vantro hindrede ikke den forud sagte begivenhed. Længe bar Gud over med deres ondskab og gav dem rigelig lejlighed til at omvende sig; men til den fastsatte tid hjemsøgte hans straffedomme dem, der forkastede hans barmhjertighed. |