De retfærdige og de gudløse lever endnu på Jorden i deres dødelige tilstand, menneskene planter og bygger, spiser og drikker uden at vide, at den sidste, uigenkaldelige domskendelse er blevet afsagt i helligdommen hisset. Da Noa var gået ind i arken, lige før vandfloden kom, lukkede Gud ham inde og de ugudelige ude; men i syv dage fortsatte menneskene deres sorgløse, forlystelsessyge liv og spottede over advarslerne om den kommende dom uden at vide, at deres skæbne var afgjort. »Sådan skal det også gå ved Menneskesønnens komme,« siger Frelseren. Stille og ubemærket som en tyv ved midnat vil den afgørende time komme, som markerer afgørelsen af hvert menneskes skæbne og den endelige tilbagetrækning af nådens indbydelse til syndige mennesker. {RH 9. nov. 1905}