Mange af de ugudelige blev meget forbitrede over følgerne af plagerne, som de led under. Det var en tid med frygtelige kvaler. Forældre bebrejdede bittert deres børn og børn deres forældre, brødre deres søstre og søstre deres brødre. . . . Folk vendte sig mod deres præster med bittert had og bebrejdede dem og sagde: »I har ikke advaret os. I fortalte os, at hele verden ville blive omvendt, og råbte: Fred, fred! for at stille enhver frygt, der opstod. I har ikke fortalt os om denne time, og dem, som advarede os derom, erklærede i for at være fanatikere og slette mennesker, der ville ødelægge.« Jeg så, at præsterne ikke undgik Guds vrede. Deres lidelser var tifold større end folkets. {BM 341. 342}