De ydmyger deres sjæle over for Gud, henviser til, at de har angret deres mange synder, og klynger sig til Frelserens løfte: »Lad ham gribe min styrke, at han kan slutte fred med mig, og han skal slutte fred med mig.« Es 27, 5 eng. overs. Deres tro rokkes ikke, selvom deres bønner ikke straks bliver opfyldt. Skønt de lider stor angst, rædsel og mange kvaler, ophører de ikke med deres forbønner. De klamrer sig til Guds styrke, ligesom Jakob klamrede sig til englen, og deres sjæle råber: »Jeg slipper dig ikke, uden du velsigner mig!« {DSS 548}