Alle englene vil forlade Himmelen, medens de ventende hellige vil vente på ham og se op mod himmelen, ligesom de galilæiske mænd gjorde, da han steg op fra Oliebjerget. Da vil de som er hellige, de, som nøje har fulgt det ydmyge guddommelige mønster, være de eneste, der med henrykkelsens glæde udbryder, idet de ser ham: »Se, dette er vor Gud, vi har håbet på ham, og han skal frelse os.« Og de vil blive forvandlet, »i et nu, i et øjeblik, ved den sidste basun« - den basun, der opvækker de hensovede hellige og kalder dem frem fra deres leje i støvet, iført herlig udødelighed og med råbet: »Sejr! Sejr over døden og graven!« {BM 132. 133}