Menneskene indser, at de har ladet sig bedrage, De beskylder hinanden for at være årsag til deres fortabelse, men alle er enige om at rette deres bitreste fordømmelse imod de gejstlige. Troløse præster har forud sagt en lykkelig fremtid, og de har forledt deres tilhørere til at tilsidesætte Guds lov og forfølge dem, som ville helligholde den. I fortvivlelse tilstår disse lærere nu deres bedrageriske værk. Folk bliver rasende og råber: »Vi er fortabt, og det er jeres skyld!« Og de går løs på de falske hyrder. De, som engang beundrede dem mest, udslynger de værste forbandelser. De hænder, som engang kronede dem med laurbær, hæver sig først for at slå dem ned. De sværd, som skulle have dræbt Guds folk bruges nu til at tilintetgøre dette folks fjender. Overalt er der kamp og blodsudgydelse. {DSS 578. 579}