Der står så den opstandne skare. Deres sidste tanke gjaldt døden og dens kval. Deres sidste tanker havde været om døden og graven, men nu udbryder de: »Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod?« . . . Her står de, og udødelighedens endelige tegn sættes på dem. De stiger op for at møde deres Herre i luften. ... Der er rækker af engle på begge sider. . . så istemmer englekoret sejrens sang, og de to rækker af engle stemmer i med sangen. De frelstes skare slutter sig til dem, som om de havde sunget denne sang på Jorden, hvad de også har! Hvilken musik er ikke dette! Der høres ingen disharmonisk lyd. Hver røst forkynder: »Værdig er Lammet, det slagtede!« Fordi hans sjæl har haft møje, skal han se det, hvorved han skal mættes! {GSD 18. dec.}