Ord er alt for svage til, at man skulle kunne forsøge at give en beskrivelse af Himmelen. Når dette skue oprulles for mig, henrives jeg af forundring. Betaget af den overvættes pragt og den overvældende herlighed lægger jeg pennen fra mig og udbryder: »0 hvilken kærlighed, hvilken underfuld kærlighed!« Det mest ophøjede sprog formår ikke at skildre Himmelens herlighed eller frelserkærlighedens uforlignelige dybder. {BM 348-350}