Når dine sanser fryder sig over alt det skønne på Jorden, så tænk på den tilkommende verden, hvor syndens og dødens ødelæggelser aldrig vil vise sig, hvor naturen aldrig mere skal fordunkles af forbandelsens skygge. Forestil dig i tanken de frelstes hjem og husk på, at det vil blive herligere, end din lyseste fantasi kan danne sig et billede af. I Guds mangfoldige gaver, som han har givet os i naturen, ser vi blot det svageste glimt af hans herlighed, som der er skrevet: »Hvad intet øje har set, og intet øre har hørt, og ikke er opkommet i noget menneskes hjerte, hvad Gud har beredt dem, som elsker ham.« 1 Kor 2, 9.{VK 86. 87}