Derpå så jeg Jesus lede den forløste skare hen til stadens port. Han tog fat i porten, svingede den tilbage på de skinnende hængsler og bød folkeslagene, der havde bevaret sandheden, at træde ind. Inde i staden fandtes, alt, som kunne fryde øjet. Pragtfuld herlighed var at se overalt. Jesus betragtede derpå sine forløste hellige. Deres ansigter lyste af herlighed, og med sine kærlige øjne fæstet på dem sagde han med sin fyldige, melodiske stemme: »Jeg ser det, som min sjæl har haft møje for, og er tilfreds. Denne rige herlighed skal I eje og nyde til evig tid. Eders sorg er til ende. Der skal ikke mere være død, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.« ...