Nærmest ved tronen står de, som engang var nidkære i Satans tjeneste, men som blev reddet som en brand ud af ilden og har fulgt deres frelser i dyb og inderlig kærlighed. Derefter følger de, som udviklede en kristelig karakter midt i falskhed og vantro, de, som adlød Guds lov, skønt den kristne verden havde erklæret den ugyldig, og de millioner fra alle tidsaldre, som led martyrdøden for deres tro. Desuden er der »en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer og folk og tungemål. . . foran tronen og foran Lammet, iførte lange, hvide klæder og med palmegrene i hænderne«. Åb 7,9. ...