Alt vises nøjagtigt, som det gik til. Satan, hans engle og hans undersåtter formår ikke at bortvende blikket fra billedet af deres eget værk. Enhver mindes den rolle, han spillede. Alle ser de frygtelige synder, de begik. ... De forsøger forgæves at skjule sig for hans åsyns guddommelige majestæt, som stråler med stærkere glans end Solen, mens de frelste lægger deres kroner for Frelserens fødder og udbryder: »Han døde for mig!« {DSS 587. 588}