Fællesskab med Faderen og med hans Søn, Jesus Kristus, betyder en forædling, en højnelse, en delagtiggørelse i uudsigelige, glæder og en fylde af herlighed. Føde, klæder, livsstilling og formue kan have sin værdi, men det at være forenet med Gud og have del i hans guddommelige natur er af uvurderlig værdi. Vort liv må være skjult med Kristus i Gud, og skønt det endnu ikke er »åbenbaret, hvad vi engang skal blive«, når Kristus, vort liv, åbenbares«, så ved vi dog, at vi skal »blive ham lige, thi vi skal se ham, som han er«. Den kristne karakters fyrstelige værdighed vil lyse som Solen, og lysstrålerne fra Kristi åsyn vil blive genspejlet af dem, der har renset sig selv, ligesom han er ren. Den forret at blive Guds børn kan fås billigt, nemlig ved at ofre alt, hvad vi ejer, om det så skal være selve livet. {4T 357}