Takket være Kristi soning får Adam nu atter det herredømme, han mistede, tilbage. Ude af sig selv af lykke genser han de træer, som engang var hans glæde - de selv samme træer, hvis frugter han havde plukket i sin uskylds lykkelige dage. Han ser de vinranker, han med egne hænder har værnet om, og de blomster, som han elskede at passe. Han ser, at det er virkelighed, og han forstår, at dette er det genoprettede Eden. {DSS 572}