Kristi kors vil i al evighed være de frelstes videnskab og sang. I den forherligede Kristus ser de den korsfæstede Kristus. De vil aldrig glemme, at han, hvis magt skabte og opretholdt det vældige rums utallige verdener, Guds elskede Søn, Himmelens majestæt, han, som keruber og skinnende serafer tilbad af deres ganske hjerte, ydmygede sig for at løfte det faldne menneske op; at han bar syndens skyld og skam og oplevede, at Faderen skjulte sit åsyn for ham, indtil en fortabt verdens elendighed knuste hans hjerte og gjorde ende på hans liv på Golgatas kors. Universet vil aldrig ophøre med at undres og frydes over, at han, der skabte alle verdener, han, der råder over alt og alle, lagde sin herlighed fra sig og ydmygede sig af kærlighed til menneskene. Når de frelstes hær skarer ser på deres forløser og ser Faderens evige herlighed lyse på hans åsyn, og når de ser hans trone, som er fra evighed til evighed, og ved, at hans rige aldrig får ende, bryder de ud i jubelsang: »Værdig, værdig er Lammet, det slagtede, som har genløst os til Gud med sit eget dyrebare blod!« {DSS 575}