Når så det slør, der formørker vort syn, der skal blive fjernet, og vore øjne skal skue den verden af skønhed, som vi nu kun opfatter i glimt gennem mikroskopet; når vi betragter himmelrummets herlighed, som vi nu gennem kikkerter udforsker i det fjerne; når syndens fordærv er forsvundet og hele Jorden vil vise sig i »Her i ren, vor Guds skønhed«, hvilket felt vil da ikke åbne sig for vor gransken! Der kan videnskabsmanden læse beretningerne om skabelsen og ikke opdage nogen mindelse om syndens lov. Han kan lytte til musikken fra naturens røster og ikke høre nogen klagelyd eller nogen undertone af smerte. I alt det skabte kan han genkende en eneste skrift - se »Guds navn skrevet med store bogstaver« i det vældige himmelrum, og hverken på jorden eller i havet eller i luften er der noget spor af det onde tilbage. {Ud 303}