I begyndelsen havde Faderen og Sønnen hvilet på sabbaten, efter at deres skaberværk var fuldført. Da »himmelen og Jorden med al deres hær« »fuldendtes« (I Mos 2, 1), frydedes Skaberen og alle himmelske væsener ved at betragte det herlige syn. »Morgenstjernerne jubled til hobe, og alle gudssønner råbte af glæde.« Job 38,7. ... Når den tid kommer, »da alt skal blive genoprettet, som Gud har talt om gennem sine hellige profeters mund fra fordums tid« (Ap G 3, 21), skal skabelsens sabbat, den dag, hvor Jesus var lagt til hvile i Josefs grav, stadig være en hviledag og glædesdag. Himmel og Jord skal forene sig i lovprisning, når de frelstes skarer »hver uge på sabbaten« (Es 66, 23) i glad tilbedelse bøjer sig for Gud og for Lammet. {DSM 526}