Der, hvor der var overflod af synd, findes der endnu større overflod af Guds nåde. Selve Jorden, just det område, som Satan gør fordring på som sit eget, skal ikke blot frikøbes, men ophøjes. Vor lille verden, som under syndens forbandelse er den eneste mørke plet i hans strålende skaberværk, skal blive æret fremfor alle andre verdener i Guds univers. Her, hvor Guds Søn iklædte sig menneskeskikkelse, her, hvor herlighedens konge levede, led og døde - her skal Guds bolig være hos menneskene, når han gør alting nyt, »og han skal bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud selv skal være hos dem« og være deres Gud. Og til evige tider skal de forløste vandre i Herrens lys, og de skal prise ham for hans uudsigelige gave: Immanuel: «Gud med os! « {DSM 16}