Herren kommer kapitel 365. 373.     Fra side 373 i den engelske udgave.tilbage

31. december - Hvad der venter de frelste i evigheden

Guds frelste får adgang til at studere alle universets skatte. Uhæmmede af dødelighed flyver de utrættet til fjerne verdener - verdener, som blev grebet af sorg ved synet af menneskenes kval og sang af glæde, hver gang en sjæl blev frelst. Med usigelig fryd går Jordens børn ind til den glæde og visdom, som ejes af de væsener, der aldrig har syndet. De bliver delagtige i de skatte af kundskab og indsigt, som er opnået af dem, der gennem tidsaldrene har gransket Guds hænders værk. Med ufordunklede øjne iagttager de skabningens herlighed - sole og stjerner og systemer, som alle i lovmæssig orden kredser omkring Guds trone. På hver ting, fra den mindste til den største, er Skaberens navn skrevet, og de afspejler alle hans vældige magt.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.