Guds kærlighed og nåde! O, dyrebare nåde, mere værd end fint guld! Den forædler og ophøjer ånden mere end noget andet kan gøre det. Den vender hjerte og sind mod Himmelen. Medens vore omgivelser måske er optagne af verdslig forfængelighed, dårskab og fornøjelse, er vor forbindelse med Himmelen, hvorfra vi forventer Frelseren; sjælen higer efter Gud for at finde tilgivelse og fred, retfærdighed og sand hellighed. Samfund med Gud og en higen efter de ting, som er oventil, forvandler sjælen til lighed med Kristus.

{BU 41-42}