Al den faderkærlighed, som i slægtled efter slægtled har flydt gennem menneskelige hjerter, alle de ømhedens kilder, som har åbnet sig i menneskers sjæle, er kun som en bitte lille bæk over for det grænseløse ocean i sammenligning med Guds uendelige, uudtømmelige kærlighed. Ingen tunge kan udsige den, ingen pen kan skildre den. Du kan grunde på den hver dag i dit liv; du kan ransage skrifterne med flid for at kunne forstå den; du kan samle hver kraft og evne, Gud har givet dig, under forsøget på at fatte den himmelske Faders kærlighed og medlidenhed - der bliver dog en uendelighed igen. Du kan grunde på denne kærlighed gennem tids aldre, men du kan aldrig til fulde fatte længden og bredden, dybden og højden af Guds kærlighed, da han gav sin Søn til at dø for verden. Evigheden selv kan aldrig åbenbare den fuldt ud. Men når vi læser Bibelen og grunder på Kristi liv og genløsningens plan, vil disse store emner dog oplades mere og mere for vor forstand. {2VM 279}