Hvor stærk fristelsen er til at føje appetitten, forstår vi kun ved at betragte den ubeskrivelige angst, vor forløser følte under den lange faste i ørkenen. Han vidste, at tilfredsstillelsen af en fordærvet appetit ville svække menneskenes fatteevne i den grad, at de til sidst ikke ville være i stand til at forstå hellige og åndelige ting. . . . Når fristelsen til at føje appetitten havde så stor magt over menneskeslægten, at Guds Søn, på menneskenes vegne, måtte faste i næsten seks uger for at kunne frigøre sig af dens greb, hvilken stor opgave er der ikke lagt hen til enhver kristen! Men uanset hvor intens kampen måtte være, så kan vi blive sejrvindere. Ved hjælp af guddommelig kraft kunne Jesus modstå de frygteligste fristelser, som Satan kunne finde på. Også vi kan sejre i denne kamp mod det onde ved hjælp af den samme guddommelige kraft. Og til sidst skal vi bære sejrskransen i Guds rige. {RV 135}