Herren kommer kapitel 87. 95.     Fra side 95 i den engelske udgave.tilbage

28. marts - Skriften er vort værn

Satan er nu mere ivrigt optaget af at drive livets spil med sjæle, end nogen sinde før, og hvis vi ikke til stadighed er på vagt, vil han indføre hovmod, egenkærlighed, kærlighed til verden, og mange andre dårlige træk i vore hjerter. Han vil også benytte enhver mulig list for at rokke vor tro på Gud og hans ords sandheder. Hvis vi ikke har en dyb erfaring i det, der hører Gud til, hvis vi ikke har et grundigt kendskab til hans ord, så vil vi blive bedraget og ødelagt af fjendens vildfarelser og spidsfindigheder. Falsk lære vil undergrave manges grundvold, fordi de ikke har lært at skelne mellem sandhed og vildfarelse. Vort eneste værn over for Satans bedrag er flittigt at studere skrifterne, at have en klar forståelse af grundlaget for vor tro, og trofast at udføre enhver kendt pligt. Eftergivenhed for en bevidst synd vil føre til svaghed og mørke og udsætte os for stærke fristelser. ...

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.