Lærdomme fra eksemplet med Nadab og Abihu. - Arons sønner Nadab og Abihu, der gjorde tjeneste i det hellige præsteembede, nød rigeligt med vin og gik, som de plejede, ind for at gøre tjeneste for Herrens åsyn. Det blev krævet af præsterne, som brændte røgelse for Herrens åsyn, at de skulle frembære den ild, som Gud havde optændt, og som brændte dag og nat og aldrig blev udslukket. Gud havde givet udførlig anvisning på, hvordan hver del af tjenesten skulle udføres, så alt i forbindelse med den hellige tjenesten skulle udføres, så alt i forbindelse med den hellige tjeneste kunne være i harmoni med hans hellige karakter. Og enhver afvigelse fra Guds udtrykkelige forskrifter i forbindelse med hans hellige tjeneste ville blive straffet med døden. Gud ville ikke antage noget offer, som ikke var saltet eller krydret med Guds ild, som var et symbol på forbindelsen mellem Gud og mennesket, der blev åbnet ved Jesus Kristus alene. Den hellige ild, der skulle lægges i røgelsekarret, blev holdt brændende bestandig. Og medens Guds folk opholdt sig udenfor i alvorlig bøn, skulle røgelsen, som var antændt med den hellige ild, opstige for Guds åsyn, blandet med deres bønner. Denne røgelse var et symbol på Kristi midlertjeneste.