Arons sønner tog den almindelige ild, som Gud ikke accepterede, og de forhånede den evige Gud ved at frembære denne fremmede ild for hans åsyn. Gud lod dem blive fortæret af ild på grund af deres åbenbare foragt for hans udtrykkelige forskrifter. Alle deres handlinger var som Kains offer. Den guddommelige frelser blev ikke symboliseret. Hvis Arons to sønner havde haft deres forstands fulde brug, ville de have kunnet se forskel på almindelig og hellig ild. tilfredsstillelsen af appetitten sløvede deres åndsevner og omtågede deres forstand, så de mistede evnen til at skelne. De var fuldt klar over helligheden ved den forbilledlige tjeneste og den store alvor, det tunge ansvar, hvormed de påtog sig at træde frem for Gud og gøre tjeneste i det hellige embede.