Herodes og hans gæster, som blussede af vin, syntes at miste forstand og værdighed over den falske fortryllelse ved dette betagende skue. Musikken, vinen og dansen havde berøvet dem al frygt og ærbødighed for Gud. Intet forekom helligt for Herodes' forstyrrede sanser. Han ønskede blot at bramme med et eller andet, som kunne ophøje ham endnu mere over for hans riges store mænd. Og i sin ubesindighed lovede han at give Herodias' datter, hvad hun end forlangte, og sit løfte bekræftede han med en ed . . .