Dersom de, der kalder sig kristne, havde en sund forstand, ville de kunne se det selvmodsigende i en sådan gudstilbedelse. Ligesom for Nadab og Abihus vedkommende er deres sanser så sløve, at de ikke kan gøre skel mellem det hellige og det almindelige. Det hellige, det religiøse, bringes ned på samme plan som deres tobaksånde, sløve hjerne og besmittede sjæl, forurenet ved eftergivenhed for appetit og lidenskab. Personer, som bekender sig til at være kristne, spiser og drikker, ryger og skrår, og bliver frådsere og drankere ved at føje appetitten, og taler samtidig om at sejre. ligesom Kristus har sejret!