Gud havde en vigtig gerning til det barn, der blev lovet Manoa, og det var for at sikre sønnen de nødvendige kvalifikationer til denne gerning, at såvel moderens som barnets livs vaner skulle indskærpes så omhyggeligt. ¨Vin og stærk drik må hun ikke drikke,¨ lød engelens befaling vedrørende Manoas hustru, og ¨intet urent må hun spise; alt, hvad jeg bød hende, skal hun overholde!¨ Moderens vaner ville påvirke barnet i god eller dårlig retning. Hun skulle selv følge faste principper og vise afholdenhed og selvfornægtelse, hvis hun ville sit barns vel.