Det var Kristus, som i Det gamle Testamente gav Israel følgende advarsel: ¨En spotter er vinen, stærk drik slår sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis.” Ordsp. 20,1. Han har aldrig selv frembragt en sådan drik. Satan frister menneskene til nydelser, der vil sløve forstanden og lamme deres åndelige dømmekraft, men Kristus lærer os at beherske vor lavere natur. Aldrig giver han menneskene noget, der vil være en fristelse for dem. Hele hans liv var et forbillede på selvfornægtelse. Da han under de fyrretyve dages faste i ørkenen gennemgik den strengeste prøve, et menneske kan blive stillet på, var det for at bryde appetittens magt. Det var Kristus, der foreskrev, at Johannes Døber hverken skulle nyde vin eller stærk drik. Det var ham, som pålagde Manoas hustru en lignende afholdenhed. Kristus modsagde ikke sin egen lære. Den ugærede vin, som han gav bryllupsgæsterne at drikke, var sund og forfriskende. Det var samme slags vin, Kristus og hans disciple anvendte ved den første nadver. Det er den slags vin, der altid bør benyttes ved nadverbordet som et symbol på Frelserens blod. Den hellige nadver handling er bestemt til at skulle virke livgivende og være en vederkvægelse for sjælen. Den må ikke forbindes med noget, som kan tjene til det onde.