Med glad stemme priste han Gud for befrielsen. De øjne, der for lidt siden lyste af vanvid, vidnede nu om fornuft og fyldtes med taknemmelighedens tårer. Folk var stumme af forbavselse. Så snart de havde sundet sig så meget, at de igen kunne tale, sagde de til hinanden: »Hvad er dog dette? En ny lære med myndighed; selv de urene ånder byder han over, og de adlyder ham.« Mark. 1, 27.