Den tabte sølvmønt lige værdifuld. - Den tabte sølvmønt, som Frelseren omtaler i lignelsen, lå vel i smuds og snavs, men det var dog en sølvmønt. Ejerinden søgte efter den, fordi den havde værdi. Således er enhver sjæl agtet dyrebar i Guds øjne, ligegyldig hvor fordærvet den er af synd. Ligesom en mønt bærer regentens billede og indskrift, således bar også mennesket ved skabelsen Guds billede og indskrift. Selvom denne indskrift ved syndens indflydelse nu er blevet beskadiget og utydelig, så findes der dog spor deraf tilbage i enhver sjæl. Gud ønsker at redde denne sjæl og atter indridse i den sit eget billede i retfærdighed og hellighed.