Fristelsen rokkede ham ikke. - Daniel elskede, frygtede og adlød Gud. Men han flygtede ikke bort fra verden for at undgå dens dårlige indflydelse. Ved Guds forsyn skulle han være i verden, men ikke af verden. Omgivet af alle hoffets fristelser og tillokkelser stod han i sin uskyld fast som en klippe i sin troskab mod principperne. Han gjorde Gud til sit værn, og han forlod ham ikke, da han var i største nød.