Helse og Livsstil kapitel 5. 27.     Fra side 25 i den engelske udgave.tilbage

2. Kapitel - Alkoholen og samfundet
1. tilskynder til forbrydelse

Eksemplet med San Francisco. - En tid efter det store jordskælv langs Californias kyst gav myndighederne i San Francisco og nogle af de mindre byer ordre til, at alle saloner, hvor der blev udskænket spiritus, skulle lukkes. Så påfaldende var virkningen af denne strengt gennemførte forordning, at tænkende mænd over hele Amerika, og specielt på Stillehavskysten, fik deres opmærksomhed rettet mod fordelene ved en permanent lukning af alle saloner. Adskillige uger efter jordskælvet i San Francisco forekom der meget lidt drukkenskab. Der blev ikke solgt berusende drikke. Den forvirrede og usikre tilstand i byen var grund nok for øvrigheden til at forvente en usædvanlig stigning af uroligheder og forbrydelser, men de blev storlig overraskede ved at erfare det modsatte. De personer, man havde regnet med at få besværligheder med, var forholdsvis fredelige. Denne bemærkelsesværdige fritagelse for voldshandlinger og forbrydelser skyldes for en stor del, at man var ophørt med at nyde berusende drikke.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.