Helse og Livsstil kapitel 62. 269.     Fra side 273 i den engelske udgave.tilbage

2. En tale om afholdenhed i 1891

Jeg skulle ønske, at Adams og Evas fald havde været det eneste, men fra dengang Eden gik tabt og til nu har der været mange fald. Satan har bestemt sig for at ødelægge mennesket ved at lokke det bort fra at vise troskab mod Guds bud, og en af hans bedste metoder går ud på at friste det til at føje en forvendt appetit. Overalt ser vi tegn på menneskets uafholdenhed. Salonen findes på hvert gadehjørne i vore større og mindre byer og dens frygtelige, ødelæggende virkning står aftegnet i stamgæsternes ansigter. Fra alle sider søger Satan at lokke de unge ind på fortabelsens vej, og kan han bare få sat deres fødder på denne vej, så jager han dem frem på deres nedadgående kurs og fører dem fra den ene udsvævelse til den anden, indtil hans bytte mister sin ømme samvittighed og ikke mere har gudsfrygt for øje. De viser mindre og mindre selvbeherskelse. De bliver hengivne til vin og spiritus, tobak og opium, og går fra den ene nedværdigelse til den anden. De er slaver af appetitten. Gode råd, som de før lyttede til, lærer de at foragte. De påtager sig en vigtig mine og roser sig af frihed, medens de er fordærvelsens trælle. Med frihed mener de slaver af selviskhed, en fordærvet appetit og tøjlesløshed.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.